Onsdag den 11. april kl. 19.00
Koranen Thomas Hoffmann

Koranen, muslimernes helligste skriftsamling, udgør et af verdenshistoriens vigtigste skrifter. Uden Koranen er det vanskeligt overhovedet at forestille sig islam, ca. 1,3 milliarder menneskers religion.
Thomas Hoffmann vil introducere dette betydningsfulde, men også gådefulde og udfordrende skrift. Der vil blive lagt vægt på Koranens dannelse under Muhammads profethverv i første halvdel af 600-tallet, dens indhold og udtryk og der vil være eksempler på kalligrafi og recitationskunst. Endelig vil Thomas Hoffmann også strejfe den moderne vestlige koranforskning og diskutere, hvordan Koranen kan være en del af Europas religiøse arv og fremtid.
Thomas Hoffmann er ph.d. og lektor ved Århus Universitet.